Undervisningens arbejdsformer
I steinerskoler arbejder eleverne med både hænder, hoved og sanser. De præsenteres for et væld af fænomener, materialer og billeder, der kan vække deres interesse og nysgerrighed for undervisningsstoffet og bidrage til læring med hele kroppen (embodiement).
I de yngste klasser er barnets evne til at lære ved at efterligne de voksne i fokus. Derfor er tavlen et vigtig redskab, når læreren skriver og tegner, og børnene gengiver det, læreren har skabt. Lærerens opgave er at være forbillede for barnet og gradvist og give mulighed for at forstå verden i en større sammenhæng. Gennem fortællinger og billeder oplever børnene andre forbilleder, de kan spejle sig i og forbinde sig med. Samtidig øver de sig i at udtrykke sig og reflektere, når de bearbejder det oplevede i deres arbejdshæfter både skriftligt og kunstnerisk.
Efterhånden som eleverne bliver ældre, får de en større forståelse for årsag og virkning samt abstraktion. Faglærere indgår derfor i større og større udstrækning i undervisningen på de højere klassetrin. Også her bearbejder eleverne selv undervisningsstoffet, først i hånden, senere på computer. For at støtte udviklingen af en fri tænkning tilstræbes det, at elevernes bearbejdningsformer indgår i en kunstneriske kontekst i alle fag.
I kunst- og håndværksfagene møder eleverne forskellige materialer og metoder, når de indgår i et arbejdsfællesskab med plads til fordybelse og øvelse. Læring opstår i højere grad mellem materiale, proces og elev.
Udførelse af musik og bevægelsesfag udvider den kropslige læring og giver mulighed for udvikling af sociale kompetencer som lytten, rumoplevelse samt oplevelsen af at kunne skabe noget i fællesskab. Eleverne lærer, hvordan deres individuelle bidrag har betydning for helheden.
