Steiner HF

Optagelse på videregående uddannelser
Undersøgelser og erfaring har gennem tiden vist, at afgangselever med et vidnesbyrd fra en steinerskole i høj grad optages på videregående uddannelser (op til 73%), og at de klarer deres videre uddannelse godt. Læs mere her ->
I 2021-22 pågik en følgeforskningsundersøgelse på DPU, Aarhus Universitet, der bl.a. skulle redegøre for afgangselevernes videre færd i uddannelsessystemet efter Steiner HF. Undersøgelsen blev offentliggjort i efteråret 2023. Læs mere her ->
Da både steinerskolernes ungdomsuddannelse og Steiner HF er karakter- og eksamensfri, skal man søge ind på de videregående uddannelser via kvote 2. For kvote 2-ansøgere er det relevant at kunne dokumentere særlige kvalifikationer. Dette er en integreret del af afgangsvidnesbyrdet, men det kan være nødvendigt at supplere sine kvalifikationer fx via rejseerfaringer, frivilligt arbejde, højskoleophold, erhvervsarbejde eller relevante kurser.
Det er de enkelte uddannelsesinstitutioner og studieretninger, der fastlægger kriterierne for optagelse af studerende via kvote 2. Disse ændrer sig løbende. Derfor er det de offentlige vejledere på studievalg.dk og studievejlederne på de enkelte skoler, der kan oplyse om de aktuelle krav.
UddannelsesGuiden kan man læse om alle de uddannelser, der findes i Danmark – både offentlige og private og på alle niveauer. Man finder her også gode råd til ansøgningsproces om blandt andet motiveret ansøgning, adgangskrav og meget andet. Der er henvisninger til de forskellige uddannelsers hjemmesider, så man bliver ført direkte til det, der handler om kvote 2. Her er der ofte information direkte henvendt ansøgere med vidnesbyrd og en baggrund fra en steinerskole.