Hvad siger forældrene?

foraeldreudsagn

Jacob Lauersen forældre til børn på Steinerskole:

Hvorfor har du valgt en Steinerskole til dit barn/børn?

Fordi man på en Steinerskole ud over mange væsentlige boglige færdigheder også får en række værdifulde menneskelige færdigheder, som jeg tror er god ballast for mine børn, når de bagefter skal ud i livet efter skolen.
Jeg ved fra mit eget arbejde, at når man skal videre i livet, så er de faglige evner kun en mindre del af det som man lægger vægt på i erhvervslivet.

Hvad forventer du en Steinerskole kan give dit barn/børn, som du ikke kan få på en folkeskole?

Jeg tror, at Steinerskolen giver børnene en ballast af erfaringer som værdifulde og kompetente mennesker. Og de får en god indsigt i hvor det er de har deres evner, uanset om det er boglige eller praktiske ting, der ligger bedst for dem.
Eksempelvis så tror jeg, at skolernes fokus på eksempelvis skuespil og optræden gør, at eleverne i højere grad tør stå frem for en forsamling, og tør fremføre deres meninger og holdninger både i samfundet og i et fremtidigt job.

Hvad er det vigtigste, dit barn/børn skal have med sig videre i livet fra Steinerskolen?

Mod på livet, og lyst til at lære mere.

Frederikke Torp Larsson forældre til børn på Steinerskole:

Hvad er det vigtigste, dit barn/børn har lært indtil nu i Steinerskolen?

Mine børn har fået sans for hele kulturlivet – og kan lytte i kraft af den levende fortælllings stærke plads i undervisningen. De kan også huske exceptionelt qua indlæring af rim, remser og skuespil fra 1.klassetrin. Deres iagttagelsesevne er også skarp, fordi anskuelighedsundervisningen går igen i alle fag.

Gør Steinerskolen nok for at udvikle barnets/børnenes selvtillid og selvværd?

Ja, den gør ikke andet. Det er jo det der er det ganske særlige ved skoleformen og dens læreplan. Der er altid et fag, hvor det enkelte barn kan finde sine styrker – og ikke mindst se de andres stærke sider.