Optagelse på videregående uddannelser

optagelse

Formelt er det afsluttende vidnesbyrd i 12. klasse ikke adgangsgivende til alle videregående uddannelser. Mange institutioner optager dog elever med vidnesbyrd fra Steinerskoler uden supplering. Det sker via kvote 2, idet ansøgerens vidnesbyrd her vurderes og sidestilles med en afsluttet studentereksamen. Dette gælder bl.a. de kunstneriske/musiske uddannelser, journalist- og arkitektuddannelser, sygeplejerske uddannelser og en del universitetsstudier.

Regler og praksis ændrer sig hyppigt på dette område. Det er de enkelte uddannelsesinstitutioner og studieretninger, der fastlægger reglerne for optagelse af studerende. Studievejlederne på de enkelte skoler er behjælpelige med at kontakte uddannelsesinstitutionerne om de aktuelle krav og kan oplyse om de forskellige muligheder for supplerende kurser. Ofte må steinerelever, på linje med mange elever med studentereksamen forvente at skulle supplere med udvalgte HF-enkeltfag eller tilsvarende kurser.