Om tidsskriftet "Steinerbladet"

Tidsskriftet Steinerbladet er for alle, der interesserer sig for pædagogiske spørgsmål og ønsker at vide mere om steinerpædagogik, om barndom og opvækst, og om kulturelle og aktuelle samfundsspørgsmål, som optager forældre og pædagoger. Gennem interviews, reportager og fagartikler giver tidsskriftet et indblik i steinerpædagogikkens bagrund, teori og praksis.

Steinerbladet udkommer i et oplag på 11.000 eksemplarer fire gange årligt i henholdsvis marts, juni, september og november og indeholder 100 sider interessant stof til inspiration og eftertanke.

Steinerbladet har siden 2002 været et fælles dansk/norsk tidsskrift for pædagogik og kultur. Frem til efteråret 2017 hed tidsskriftet Steinerskolen. Steinerskolen blev til Steinerbladet, da de norske og danske steinerdagtilbud indgik i samarbejde med tidsskriftet. Det ny tidsskrift Steinerbladet voksede dermed til også at omfatte de første 7 år af barnelivet.

Tidsskriftet udgives af Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark  og Steinerskoleforbundet i Norge og indeholder artikler på både dansk og norsk.

Læs et par artikler nedenfor.

Tegn abonnement og læs flere artikler på steinerbladet.dk

Lad eleverne fejle sig til viden - korrekthedskulturen slår nye ideer ihjel

Interview af Randi Pisani, dansk redaktør 

Professor i antropologi Rane Willerslev har rejst rundt i Sibirien som pels­jæger, været leder af Oslos Kulturhistoriske Museum og er nu forsker og underviser på Aarhus Universitet. Han fortæller her, hvorfor den korrekthedskultur, der har bredt sig på alle planer af undervisningsområdet, er en katastrofe for engagementet og nogle gange kræver civil ulydighed.

Vi er nødt til at stille spørgsmålet: hvad er det for en slags borgere, vi vil opdrage vores børn til at blive? Når jeg slår til lyd, for at målinger og karakter ikke hører hjemme i skolerne, er det ikke fordi, at jeg mener, at elever ikke skal vurderes påderes faktiske kunnen. Men er korrekthed og karakterer den rette metode til at opnå høj faglighed? Produktionen af varer flytter ud af landet. Uanset politisk ståsted kan vi vist være helt enige om, at den ressource, vi har både i Danmark og Norge, er ideerne, potentialet for innovation. Hvis vores unge mennesker skal være innovative, demokratiske, kende de fælles værdier og velfærdssamfundets fordele – hvordan skal pædagogikken så være? Hvad er det, de skal kunne?

IT: Kritisk sans, kalligrafi og konkrete færdigheder

Af Lais Christensen, kunst og it-lærer, Rudolf Steinerskolen i København

Noah Print

 

Steinerskolen i København har taget fat på det, som mange skoler oplever som en hvepserede – it-undervisningen. «Hvornår, hvordan og hvorfor it?» blev sidste år til et tværfagligt pilotprojekt i 7. klasse (norsk 6.klasse). Kunst- og it-lærer Lais Christensen samarbejdede med klassens hovedfagslærer og fortæller her om projektet, der resulterede i at it fra dette skoleår er fast på skemaet.

Praktisk Pædagogisk Undervisning – kun navnet er tungt

Af Kirsten Brincker, faglærer i håndarbejde, håndværk, havebrug og PPU, Steinerskolen i Kvistgård.

For nogle elever er skoledagen krævende. Nogle elever har en svær tid med sygdom eller skilsmisse i familien, nogle er skoletrætte, nogle har særlige udfordringer eller særlige behov, viljen er svækket eller humøret i bund. Alene de skift i dagens første del, der af andre elever opleves som befordrende for læringen og umiddelbart ser overskuelige ud, fordi de gentager sig hver dag, kan for en lille håndfuld elever i en klasse være krævende i perioder af deres skolegang. På Steinerskolen i Kvistgård tager vi hånd om disse elever i faget Praktisk pædagogisk undervisning – PPU.

Jeg må være inde i varmen – altid

Af Grete Lyngdorf, tidl. steinerlærer, Neufeld Parent Educator, nu kursus- og foredragsholder, rådgiver for forældre og professionelle.

Børn har brug for en landsby af tryghed, derfor er det vigtigt, hvordan vi håndterer særligt de skift, de mindste børn har i hverdagen. Hvordan bygger vi bro over disse skift, hvad er angst for adskillelse, og hvorfor opstår den? Hvordan kan pædagoger og forældre hjælpe hinanden med at lette overgangene?

En mor fortalte mig engan, hvordan hun huskede sin barndom på Sri Lanka. Hun huskede, hvordan de som børn bare legede og legede på stranden, og nogle gange faldt de og slog sig, der var nogen, der drillede eller der skete noget andet. Hun huskede, hvordan kvinderne – mødre, tanter, mostre, bedstemødre – sad og arbejdede med deres håndværk, og – når man som barn havde brug for trøst, tog man den første den bedste af disse kvinder, som man jo alle kendte, og hoppede op og blev trøstet.

Don't have an account yet? Register Now!

Sign in to your account