Nyheder

LÆS MERE OM STEINER HF HER 

FIND SKOLERNE HER

Takkedemonstration på Christiansborg 

650 elever fra landets steinerskoler fyldte Rigsdagsgården med sang og musik. De var kommet for at sige tak for godkendelsen af deres ungdomsuddannelse. Steiner HF bliver med sin udvidede fagpakke landets første ungdomsuddannelse uden eksaminer og karakterer. Musikken trak rigtigt mange politikere ud af Folketingssalen og åbningsdebatten, blandt dem mange, der har været særligt vigtige i forhandlingerne.
Jørn Bendixen, fra Rudolf Steinerskolen i Aarhus, dirigerede fra toppen af murerbaljerne - og blev naturligvis takket på behørig vis.

Fotograf: Tuala Hjarnø Photography CPH

 

 

Pressemeddelelse 1. oktober 2017

Takke-demonstration foran Christiansborg

600 elever fra landets steinerskoler afholder takkekoncert foran Christiansborg. Eleverne takker for gymnasiereformen, der har givet skolernes ungdomsuddannelse HF-status. Den nye Steiner HF er den første karakter- og eksamensfrie uddannelse, som giver adgang til de videregående uddannelser.  Undervisningsministeren er glad for den nye uddannelse.

Kor og orkester bestående af 600 elever fra hele landet spiller op for at takke samtlige partier i Folketinget for gymnasiereformen. Reformen betyder nemlig, at 11. og 12. klassetrin på steinerskolerne fremover kan sidestilles med en udvidet HF.

Takkekoncerten finder sted foran Christiansborgs hovedtrappe d. 5. oktober kl. 13.15 – samme dag, som der er åbningsdebat.

Pressemeddelelse 8. juni 2016

Steinerskolens 11. og 12. klasse er indskrevet i gymnasiereformen

Efter flere års intenst arbejde i Steinerskolernes 11.12.-udvalg er målet nået. I den netop vedtagne gymnasiereform er der åbnet for, at skolernes 11. og 12. klasse i sin eksamens- og prøvefri form nu kan godkendes som ”Steiner HF”

Aftalen giver Steinerskolerne mulighed for at modtage støtte til undervisningen, og eleverne mulighed for at søge SU og få DSBs ungdomskort til transport. Der ligger nu et længere forberedelsesarbejde foran os, og vi forventer derfor, at det tidligst kan gennemføres fra sommeren 2017 eller 2018.

Don't have an account yet? Register Now!

Sign in to your account